Erfaring
Michael begyndte sin karriere i 1999 som Media Director hos OMD Danmark. Herefter blev han Brand Manager for Heineken, hvorefter han kom til Nordisk Film / Playstation som Marketing Manager fra 2006 til 2009. Siden 2009 har Michael gjort karriere hos Telenor, hvor han i dag fungerer som direktør for marketing og branding.
Motivation
Michael Gamst sidder med ansvaret for en af landets største og mest interessante marketingudfordringer i et marked, der er præget af en hård og til tider meget kortsigtet konkurrencesituation mellem de store danske teleoperatører. En udfordring, Michael forvalter godt, hvorfor han har taget Telenor-koncernen med storm. Michael er en marketer, der, med høj hastighed og et stort overblik, forstår at søsætte nye visioner, marketingtiltag og kommunikationskoncepter, der sætter nye retninger for den danske marketing- og telebranche. Sammen med synlige resultater hos Telenor, er dette begrundelsen for, at Michael Gamst er en del af årets The M List.