Erfaring

Mikkel har siden 1998 haft direktørstillinger i LEGO, Zupa Recommended Denmark, Aarhus Teater og siden 2010 fungeret som CMO for Hi-Fi Klubben.

Motivation

Mikkel Braae-Andersen er en erfaren international kommunikatør og markedsføringsleder, med et spændende og alsidigt afsæt i LEGO, Recommended (Zupa), Aarhus Teater og flere år hos Hi-Fi klubben, hvor Mikkel har ansvaret for markedsføringsaktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Holland. Han er enstrategisk marketer med forståelse for eksekveringen og budskabet og viser, gennem Hi-Fi klubbens marketingtiltag og kommunikation, at han kan følge med tidens digitale trends og discipliner og fortsat levere kampagner med meget klare og differentierede budskaber. Mikkel er kort sagt en stærk kandidat, der i den grad præsterer på marketing- og annoncørsiden, og derfor er han også at finde på dette års The M List

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Proof of concept for Hi-Fi Klubben i Holland efter tre år i markedet, herunder udvikling af selvstændigt marketingkoncept, som afviger fra koncernkonceptet, men alligevel løser opgaven. At skabe et nyt brand i et nyt marked, funderet i de samme brand værdier.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Nysgerrighed, stædighed, sund fornuft og omtanke for virksomheden og dens interessenter.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Fastholde kontinuitet i brandopfattelsen i et stadig mere fragmenteret mediebillede. Sikre at alle touchpoints i forbrugerrejsen mødes så relevant, sammenhængende og inspirerende som muligt.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Gennem diskussioner med kloge hoveder i personlige netværk i og uden for branchen. I den daglige sparring med kollegaer og samarbejdspartnere på reklame- og mediebureauer. Deltagelse i konferencer, eksempelvis SXSW.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Sig oftere ja end nej. Vær modig nok til at tage nogle chancer og gøre ting anderledes. Tag kunderejsen seriøst – du kan ikke kontrollere den, men du kan være forberedt.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Have overblik og redskaber til at imødekomme alle touchpoints i kunderejsen med relevant og inspirerende indhold. Sikre at dette overblik og redskaberne er kendt i hele virksomheden, og at de dermed kan udnyttes optimalt.