Erfaring

Morten begyndte sin karriere i 2000 som Account Manager på bureauet Integral A/S sideløbende med hans studier. Efter sin uddannelse blev Morten på bureauet og fik en stilling som Account Director og senere Group Account Director. I 2007 skiftede han til kundesiden og et job som Head of Marketing i PFA pension. I 2011 kom han til Nykredit, hvor han i dag er Executive Vice President, Digital & Marketing.

Motivation

Morten Møller Madsen har siden 2014 stået i spidsen for Nykredits samlede marketingaktiviteter herhjemme. Oprindeligt kommer Morten ud af bureaubranchen – først hos Integral og senere ved PFA og Advice, hvorefter Morten i 2011 startede sin karriere hos Nykredit. Morten er en af de marketers, der tør at udfordre traditionelle konventioner, og som er manden bag de senere års meget iøjenfaldende kommunikative og digitale koncepter og satsninger hos Nykredit. Morten er en marketer, som har et indgående kend- skab til de kommunikative discipliner, hvorfor han så flot kan binde komplekse budskaber og forretningsområder hos Nykredit sammen på en let og forståelig måde. Alt i alt en kandidat med gode kommuniations- og ledelsesevner og derfor en del af profilerne på The M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Et strategisk skærpet fokus på boligejerne som kernemålgruppe, og i forlængelse heraf lanceringen af Nykredit BoligBank som et helstøbt kundeprogram dedikeret til boligejerne.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Jeg er optaget af at knække de svære og komplekse udfordringer. Det er min drivkraft. Min tilgang er strategisk, analytisk og samarbejdsorienteret med et skarpt fokus på at levere og forandre.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Øge den forretningsmæssige værdi marketing leverer ved at accelerere den transformation, vi som marketingfolk/organisation gennemgår: Udnytte det enorme potentiale i data. Især i finance. Booste digitalisering og automation e2e i kunderejsen. Dyrke bedre content kollaborativt til at styrke kunderelationerne. Binde IT og marketing tæt sammen for at lykkes. Alt imens effektiviteten øges.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Gennem kolleger, netværk, samarbejdspartnere og en god portion nysgerrighed overfor det, der virker fjernt og umuligt, men sandsynligvis venter lige rundt om hjørnet.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Gå dybt. Hold fast. Udkom hurtigt og forbedret. Vi har en tendens til at surfe på overfladerne og ville for meget, så vi ikke evner at skabe varige forandringer, der for alvor gør en forskel for kunder og forretning.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Evne at gå dybt, holde fast, udkomme hurtigt og løbende forbedre. Især ved at få data, content og digitalisering bundet smartere sammen.