Erfaring
Efter flere år i forsvaret besluttede Niels i 2006 at træde ind i den digitale bureauverden som praktikant hos In2media. Senere blev han forfremmet til digital producer og i 2013 blev han Agency Director. I starten af 2015 flyttede han til New York og åbnede In2medias kontor i USA som Managing Director.
Motivation
Det er de færreste, der, som Niels Kristian Christensen, har gjort en så fornem lynkarriere i bureauverdenen. Han startede som praktikant hos In2media for 6 år siden og kan nu kalde sig Managing Director for bureauets nyligt åbnede kontor i New York. Niels er en digital marketer by heart, der forstår at tænke digital produktinnovation og digitale marketing- og kommunikationsmuligheder sammen til prisvindende digitale oplevelser. Niels er en profil, man skal holde meget øje med i den nærmeste fremtid, og hans innovative tilgang samt høje faglige kompetenceniveau kvalificerer ham til årets The M List.
Hvad er din største professionelle succes i 2015?
Skabt stabilitet i kundeporteføljen og med vores samarbejdspartnere. 200 % vækst i vores amerikanske marked.
Hvad gør dig til den professionelle person, du er?
Mit engagement og evne til at arbejde på tværs af disciplinerne. En slags hybrid-specialist, der kender design, strategi og kode på et dybt niveau uden at være 100 % specialist.
Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?
Sikre langsigtede kundeengagementer fremfor at gå fra det ene projekt til det andet. Kunderne er mere selektive og ligger ikke hele engagementet hos et enkelt bureau, hvilket giver kortsigtede engagementer og dernæst også kortsigtede løsninger.
Hvor finder du din faglige inspiration?
En af mine klare styrker er min evne til altid at tilegne mig ny viden. Det er simpelthen et “must” i min branche. Vi arbejder ikke altid med kunder, der er first-movers, men det er vigtigt at være parat, når de er klar til at gå i gang med et nyt område. Vores evne til at følge udviklingen sætter os i stand til at være de skarpe konsulenter, som vores kunder forventer.
Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?
Sørg for at holde jeres viden opdateret konstant. Og endnu vigtigere er det at sørge for, at jeres teams får samme indsigt. Bliv skarpere på jeres proces, og før den frem til den måde i skriver tilbud på, sådan at der er fokus på værdien, der skabes, vs. de features, der leveres.
Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Skabe den stabilitet vi har brug for og sætte et team på jorden, der kan støtte de nære kunderelationer, vi har fået skabt. Tage det næste skridt i min karriere og sætte en langsigtet plan for dette i nært samarbejde med min chef.