Erfaring

Peter har i mere end 20 år arbejdet i ISS A/S. Han har bl.a. været VP – IFS Development Centre, SVP – Group Marketing & Business Development og har siden 2008 haft sin nuværende stilling som Head of Group Marketing.

Motivation

Med de seneste mange år som Head of Group Marketing hos ISS er Peter Ankerstjerne en erfaren, global og dygtig marketer. Han har en spændende kombination af strategisk forretningsforståelse og et fagligt højt og holistisk kompetenceniveau inden for de fleste klassiske marketingdiscipliner. Derudover er han, grundet sine mange år hos ISS, en af de førende ekspert inden for facility management og outsourcing, hvor han sidder i diverse globale udvalg. Alt i alt en tung og anerkendt spiller på både den danske og internationale marketingscene og derfor en profil på årets The M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

At blive vurderet som verdens bedste outsourcing virksomhed af et uafhængigt dommerpanel under IAOP (International Association of Outsourcing Professionals).

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Lang erfaring i virksomheden, grundigt kendskab til markedet og et altid udforskende/ spørgende mindset som udfordrer status quo.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

At koble marketing-funktionen tættere til salg (blive en større del af den kommercielle agenda).

Hvor finder du din faglige inspiration?

I markedet (hos konkurrenter og peer groups) og gennem mit faglige netværk.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Vær passioneret og tro på dig selv – brug data/analyser, men vær kritisk og balancer input/konklusioner med din intuition, kreativitet og personlige kundeindsigt.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

En tættere kobling mellem salg og marketing samt skabe en god case omkring employee branding (creating a greater sense of pride and belonging).