Erfaring

Rasmus har siden 2001 være Art Director hos henholdsvis UncleGrey, Robert/ Boisen & Like-minded og DDB, før han i 2013 fik tilbudt sin nuværende stilling som Creative Director hos Hjaltelin Stahl Gruppen.

Motivation

Ramus Gottliebsen er en af de mest prisvindende danske kreative, som med sit kreative arbejde har været med til at vinde priser og været nomineret i både internationale og danske prisuddelinger som Eurobest og ikke mindst Cannes Lion. Rasmus har et ekstremt højt kreativt og strategisk niveau, når det kommer til alt fra udvikling af idéer, koncepter og strategier til differentierede visuelle og digitale kommunikationsløsninger. Det er derfor hans lange liste af anerkendelser og hans kreative kompetenceniveau, der giver Rasmus en fortjent plads på The M List i år.

 

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Vi er for alvor lykkedes med at skabe kreative omnichannel- platforme, der formår at gøre budskaberne relevante på de respektive medier, og som samtidig skaber mere engagerende oplevelser for forbrugeren ved både at forbinde og udnytte så mange touchpoints som muligt på deres respektive præmisser.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Jeg har aldrig fundet det særlig interessant at lave det samme to gange.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Vi har lært at arbejde godt og solidt med cross media, men vi skal huske at bruge vores kreativitet til at gøre vores kunder interessante for forbrugerne.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Når man arbejder crossmedia, så er de fleste mennesker, jeg møder, folk med baggrund i alt muligt andet end traditionel reklame, og det er meget inspirerende ofte at være eneste reklamemand i et rum med otte meget dygtige mennesker med meget forskellige kompetencer, baggrunde og billeder på verden.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Der kommer dagligt nye teknologier og platforme, men det vil altid være den smarteste udnyttelse af dem, og den bedste idé, som fanger forbrugeren.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Jeg vil gerne være med til at søsætte flere store brandplatforme for store virksomheder bygget på kreative og effektive omnichannel strategier.