Erfaring
Kresten startede tilbage i 1994 som selvstændig webkonsulent, ved siden af sine studier. Derudover var han, fra 1990 og 15 år frem, aktiv som tropsfører i hæren. I 2000 blev Kresten partner i Adapt og har sidenhen haft den førende strategiske rolle som direktør for bureauet, der i dag hører til blandt de største digitale bureauer i Danmark.
Motivation
Kresten Wiingaard er en af pionerene på den danske e-Commerce-scene og har gennem 16 år CEO for et af de mest veldrevne danske digitale bureauer herhjemme. Gennem Krestens stærke lederskab og høje kompetenceniveau inden for datadreven digital rådgivning og implementering, er Adapt vokset sig op til være et af de toneangivnende bureauer inden for e-Commerce herhjemme med tilhørende flotte økonomiske resultater. Dette er også grunden til at Kresten er blandt profilerne på årets The M List.
Hvad er din største professionelle succes i 2015?
Internationalisering af vores brand Adapt. Vi har åbnet i Barcelona, Berlin og Boston.
Hvad gør dig til den professionelle person, du er?
Indlevelse, ansvarlighed og integritet.
Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?
Differentierede strategier i de respektive lande, vi opererer i.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Stedet de kalder for internettet…
Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?
Kom ind i den digitale kamp. Lyt til trends – de bliver hurtigere aktuelle end tidligere. Drop kampagnetænkning og lær at arbejde med releases. Udnyt alle de platforme du kan for at nå dine kunder og tænk über-rization i alt.
Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Lykkes med vores vækstplan internationalt.