Erfaring

Rolfs karriere tog for alvor fart, da han i 1994 blev Client Service Director i CIA Mediacentralen. Herefter har han været Media Director i enVision, CEO for MediaBureauet, direktør/Business Manager i Aegis Media og Carat Danmark og har siden 2011 været CEO i UncleGrey, og siden 2014 CEO i Grey Danmark.

Motivation

Grey er et af de reklamebureauer, der har fået meget flotte kreative anerkendelser over årene, men hvor de økonomiske resultater til tider har manglet. Men med Rolf Bach som faglig stærk CEO ved roret for hele Grey gruppen (UncleGrey, Grey Works og Copen Hagen Agency), har man endelig fundet en marketingdreven person, der også kan levere sorte tal på bundlinjen. Rolf er, som en af de mest anerkendte danske bureaudirektører på den danske marketingscene, naturligvis en del af året The M List,

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

At vi sammen med modige kunder som f.eks. Bolia, Weber og Canon har skabt kommunikation, der har skabt bemærkelsesværdige resultater internationalt

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

At jeg er omgivet af rasende dygtige og energiske kolleger. Både nationalt og internationalt.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Vores overbevisning er, at kreativitet er den hurtigste genvej til effektivitet. Sagt med andre ord: “Creativity is an advertisers best bet!”

Hvor finder du din faglige inspiration?

Fra mange kanter: Bøger, spændende personligheder der har noget på hjerte, TED-talks, diverse udenlandske websites og ikke mindst kolleger i netværket.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

At holde den faglige fane højt hævet. Det gør det hele så meget mere spændende og sjovere. Ikke mindst for dem vi kommunikerer til.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

At levere forretningsmæssige resultater igennem den kommunikation vi skaber for vores kunder.