Erfaring

Signe startede sin karriere som Management Consultant hos The Boston Consulting Group, hvorefter hun i 2002 blev tilbudt en stilling som Head of Section hos Finansministeriet. I 2004 blev hun Strategic Project Manager hos Egmont og i 2007 Business Support Manager og senere CFO Business Director. I 2013 søgte hun nye veje og tog stillingen som forretningsudviklingschef hos Coop og samme år blev hun forfremmet til kommerciel chef for COOP.dk

Motivation

Signe Trock Hillstrøm sidder som ansvarlig for salg, indkøb og marketing for webshoppen COOP.dk. I 2015 var Signe ansvarlig for et omfattende re-design af webshoppen, COOP.dk, hvor man bl.a. redefinerede forretningsmodellen og skabte en nytænkende og ambitiøs online salgsstrategi, der har været med til at udfordre den traditionelle tankegang om online varehuse og har udfordret eksisterende online varehuse på samme marked og i høj grad øget salget. En så succesfuld transformation går ikke ubemærket hen og samme år vandt COOP.dk E-handelsprisen for ”Bedste B2C virksomhed over 30 mio.kr”. Der- udover var Coop.dk yderligere nomineret i kategorierne ”Bedste re-design af webshop” og ”Brugernes favorit”. Ovenstående præstation taler for sig selv, og derfor er Signe også at finde på dette års M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Vinder af E-handelsprisen 2015 for Danmarks bedste webbutik.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Mit fokus ligger altid på tre ting: På kunden og kundeoplevelsen, på hvad der driver økonomien i forretningen, og på at skabe og udvikle et stærkt hold. Det er områder, jeg har lang erfaring med, og som jeg elsker at arbejde med. Det giver en bred tilgang til at drive og udvikle både indkøb, salg og marketing.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

At øge kendskabet til coop.dk. Vi er kendt i branchen, særligt efter vi vandt e-handelsprisen for bedste webbutik, men for lidt kendt i den brede befolk- ning. Så vi skal øge kendskabet til hver af de seks fagbutikker, som ligger i online shoppingcenteret coop.dk – deres sortiment og unikhed. Samt til coop.dk’s samlede service-offer.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Fra andre butikkers markedsføring i ind- og udland, kvalitative og kvantitative kundeanalyser, reklamebureau, og eksperters seminarer, blogs/papers og bøger.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

For kollegaer der arbejder med online, er mit råd at finde inspiration fra de bedste i udlandet – på digital markedsføring er der mange inspirerende stjerner derude.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

At vinde e-handelsprisen 2016 for Brugernes Favorit. I 2015 vandt vi juryens pris for bedste webshop. I 2016 er målet og drømmen at vinde kundernes pris for bedste webshop. For kunderne er den vigtigste jury.