Erfaring

Simon startede sin karriere op som Management Consultant i McKinsey & Company i 2009. I 2010 kom han til Carlsberg Danmark som projektleder for forretningsudvikling og blev i 2015 forfremmet til marketingdirektør for ølkategorien.

Motivation

I en alder af 30 år sidder Simon Mosegaard Fibiger på en af Danmarks største og mest interessante branding- og marketingposter herhjemme – som marketingdirektør for Carlsberg Danmarks øl-portefølje. Det er Simons unikke baggrund, med både forretningsstrategiske kompetencer fra sin konsulenttid, kombineret med kommerciel tæft fra forretningsudvikling, der definerer hans faglighed som fremtidens marketer med en stærk data- og kommercielt orienteret tilgang til marketingdisciplinen. Det bliver spændende at følge Carlsbergs og Tuborgs kommende initiativer med en marketingkomet som Simon i spidsen. En profil, der er selskreven på The M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Opnået strategisk mandat for de kommercielle must-wins i forretningen. Resultatet har været højt dobbeltcifret vækst inden for must-wins, samt et øget brand-fokus i eksekveringen hos vores kunder og forbrugere. Vi er lykkes med at gøre færre ting større, skabe synergi mellem brandaktiviteter, samt forbedret vores digitale initiativer, som nu udgør 30 % af investeringerne.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Jeg lykkes ved at arbejde med et af DK’s stærkeste brandteams og reklamebureauer. Det gør, at jeg kan fokusere langsigtet og på at sætte marketing i førersædet for den kommercielle strategi i forretningen. Da jeg kommer fra McKinsey og har været strategiansvarlig i Carlsberg tror jeg på holistisk og strategisk marketing, som bringer innovation og brands højst op på virksom- hedens strategiske agenda.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

2016 byder igen på højere målsætninger for at udvikle indtjeningen, hvilket sætter krav til at investere smartere i vores brands og gøre vores brands stærkere igennem fokus og skabe synergi imellem brands. Samtidigt ændrer effekten sig af det traditionelle marketingmix, så i 2016 skal vi være endnu skarpere på at finde balancen mellem offline og online.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Jeg bliver først og fremmest inspireret af dygtige kolleger og samarbejdspart- nere, som konstant er med til at udfordre status quo og skabe nye ideer for vores brands. Dernæst bliver jeg inspireret af trends hos forbrugere og kunder. Udvikling af brands afspejler i høj grad udviklingen i samfundet, og skal vi lykkes, er vi nødt til at udvikle vores brands og forretningen i takt med markedet.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Vi lykkes med at skabe resultater, hvis vi konstant udvikler og styrker vores brands. Det kræver, at både forbrugere, kunder og medarbejdere lytter og agerer ambassadør. At kunne sætte en klar strategisk retning, sætte sig i førersædet for kommerciel udvikling og eksekvere på tværs af forretningen er og bliver i endnu højere grad den moderne marketers ansvar og mulighed.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

Vi skal som team engagere kolleger og samarbejdspartnere som brandambassadører, så vi sammen kan udvikle og styrke vores brands. Vi lykkes, når vi igen i 2016 skaber vækst i brand equity, markedsandele samt indtjening på DK’s stærkeste øl-portefølje.