Erfaring

Simon har 30 års erfaring som kreativ på forskellige reklamebureauer. De første ni år af sin karriere arbejdede han i Australien. Senere flyttede han til Danmark, hvor siden 1995 har arbejdet hos bureauerne Bates, BBDO, Saatchi & Saatchi og Halbye Kaag JWT. I 2015 medstiftede han The Orbit Agency, som han er Creative Director & Partner for.

Motivation

Simon Wooller er absolut den mest prisvindende kreative i den danske reklamebranche. Da Simon i midten af halvfemserne var på udveksling i Danmark, fik han øjnene op for reklamebranchen, og da han i 1996 blev Creative Director hos Bates tog hans karriere for alvor fart. Senere svingede Simon sin kreative tryllestav over Saatchi & Saatchi og gjorde bureaet til Creative Circles ”Agency of the Year” i 2005 og 2007. Det tog ham også kun et år at få Haalbye Kaag JWT på award-listen, og i 2011 og 2013 overtog de førstepladsen som årets bureau hos Creative Circle. Når man som Simon har skabt tydelige og relevante resultater som understøtter hans bureauers mål og visioner og samtidig fået anerkendelse gennem vundne branchepriser, er man selvfølgelig også en del af The M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

At starte The Orbit Agency, et kreativt bureau, der er datadrevet.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Jeg er kendt som en kreativ, der vinder mange priser. Men det er faktisk ikke mit fokus, det er derimod innovation. At løse kommunikationsudfordringer på nye måder med det formål at øge kundens ROI.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Den store udfordring nu er personalization. At bruge data til at gøre budskabet mere personligt og dermed mere effektivt.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Kommunikation er for mig ikke bare et job – det er også en hobby. Jeg nørder meget, og med internettet kan jeg følge alt det seneste inden for mit fag i realtime. Jeg leder efter innovative måder at markedsføre på, som kunne være relevant for mine kunder.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Folk i vores branche har svært ved at skelne mellem en dygtig person og en flink person. Vi skal finde de dygtige folk, for de giver højere agtelse for vores branche udadtil.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

At få flere kunder til at følge vores mantra: “Stop looking for a campaign. Start looking for a Power Message.”