Erfaring
Efter endt uddannelse blev Søren ansat som Account Manager hos Publicis, hvor han blev i tre år. I 2000 blev han hentet til reklamebureauet Robert/ Boisen med titlen som kontaktdirektør frem til 2008, hvor han yderligere blev gjort til partner og i dag fungerer som Client Service Director.
Motivation
Søren Christensen er dygtig – rigtig dygtig. Tidligere er han blevet udnævnt som en af branchens største talenter af Berlingske Tidenes Nyhedsmagasin, og i en alder af 36 årer han lukket ind i partnerkredsen hos Robert/Boisen, som på daværende tidspunkt kun bestod af Kim Boisen og Michael Robert. Et eksempel på sine kvalifikationer og talent, viste Søren, da han for nyligt var en af personerne bag Spies konceptet ”Do it for Denmark”, som blev den mest succesfulde kampagne, Spies nogensinde har gennemført, og som fik salget af Spies’ storbyrejser til at stige med 95%. Søren er en del af dette års The M List grundet høstet anerkendelse og vundne branchepriser og i bureaumæssig forstand, høje holistiske kompetenceniveau.
Hvad er din største professionelle succes i 2015?
Det må være “Do it for mom”, opfølgeren til “Do it for Denmark”. Vi overvejede, om vi skulle skabe noget nyt eller lave den svære toer. Vi valgte det sidste. Den rejse, vi har været på med Spies, har givet os mange learnings ift., hvordan man både skaber og distribuerer branded content. Så den er vi stolte af.
Hvad gør dig til den professionelle person, du er?
Først og fremmest nysgerrighed. Det er en ret dynamisk branche, og jeg tror, det er vigtigt hele tiden at følge med i, hvad der foregår. Det gælder både ift., hvor kunderne, værktøjerne og ikke mindst forbrugerne er på vej hen. Derud- over er knofedt, kvalitetssans og blik for detaljer vigtige ingredienser.
Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?
For enhver, der arbejder med marketing, må den stigende reklametræthed med faldende TV-sening, flere og flere adblockers, flere reklamefri streamingprodukter etc. være en af de største udfordringer. Jeg tror ikke på, at det hjælper at skrue op for blusset. Det eskalerer blot problemet. Man er nødt til at lave indhold, som folk vælger til i stedet for fra.
Hvor finder du din faglige inspiration?
Internettet er jo en ren gavebod med masser af fantastisk indhold. Vi har også de seneste år dyrket SXSW-festivalen. Dette er et kæmpe indspark på viden, men også en lejlighed til at vi, i partnergruppen, intenst kan diskutere faglige problemstillinger i en hel uge. Og så er jeg storforbruger af alle medier og alle typer indhold. Det tror jeg øger forståelsen af, hvad der rører sig rundt omkring.
Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?
Jeg synes, at der nogen gange i branchen kan være en tendens til at være “mandagstræner”, dvs. sidde på sidelinjen og tale andres løsninger ned i stedet for selv at komme ind i kampen og byde ind med noget. Her kunne vi f.eks. godt kigge lidt til de dygtige danske kokke, som både konkurrerer, men som også hjælper hinanden fremad gennem vidensdeling og gensidig respekt.
Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Først og fremmest skal FCK igen vinde guld :-). Og så skal vi, sammen med kunderne, udvikle “Double winner”-løsninger. Dvs. løsninger, der er så nytænkende, at de kan begå sig i internationale konkurrencer og som på den baggrund skaber resultater, der er så stærke, at de kan vinde effektivitetspriser. Det er vigtigt hele tiden at dokumentere sammenhængen mellem mål og midler. Også i 2016.