Erfaring

Steffen begyndte sin karriere som projektleder hos Nordisk Film’s interne reklamebureau Starfighters. Herefter har han været Marketing Manager i Microsoft, marketingdirektør i Tryg og kommercieldirektør i Advice A/S. Siden 2015 har han været Head of Marketing hos Danske Lotteri Spil A/S.

Motivation

Steffen Lundgren Kristensen har i 2015, som Head of Marketing i Danske Spil A/S, fået ansvaret for et af Danmarks ubestridt største marketingbudgetter. Steffen er en marketer med et kæmpe drive og en passion for sit metier, hvilket viser sig i hans involvering i branchen, hans indsatser såvel som hans resultater. Derudover er han både strategisk og taktisk stærk, har vundet flere priser for sit arbejde og er tidligere blevet kåret som Talent 100 af Berlingske Business Magazine. Steffen er bestemt kommet for at blive i den danske marketingelite og derfor med på året The M List.

Hvad er din største professionelle succes i 2015?

Bedre integration mellem produktudviklings-, salg- og marketingstrategi. Har desuden medvirket til at optimere investeringstaktik og samlet marketing ROI.

Hvad gør dig til den professionelle person, du er?

Højt ambitionsniveau, højt drive, målrettet og resultatorienteret. Ledelses- mæssigt fokus på at skabe en vinderkultur; planlægge den gode præstation – både egen og fælles præstationer.

Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2016?

Sikre effektiv og effektfuld eksekvering af ny brand- og marketingstrategi, på tværs af flere stærke brands.

Hvor finder du din faglige inspiration?

Faglige blogs, medier og tidsskrifter samt ERFA-grupper, branche-events, inspirations- og studieture.

Hvad er dit bedste råd til dine kollegaer i branchen?

Resultater kan ikke planlægges, men præstationer kan. Derfor: Sæt ambitiøse mål for, hvad du ønsker at opnå, men vær endnu mere ambitiøs, målrettet og fokuseret omkring måden, hvorpå du vil nå dine mål. Fokuser på at planlægge og udføre den gode præstation. Og gentag så processen igen og igen.

Hvis 2016 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?

At vi som samlet team præsterer, som vi har planlagt, og dermed sikrer effektiv eksekvering af ny strategi.