Erfaring
Ulrik begyndte sin karriere med en stilling som Media Planner i IUM i 1996. Herefter har han været Media Director og Managing Director i Universal McCann Austria, selvstændig med bureauet MediAid og i 2006 kom han til MediaCom som CEO for den danske afdeling. I 2015 blev han CEO for hele den nordiske afdeling.
Motivation
Ulrik er en af de marketers, der har forstået at vænne sig selv og sin organisation til en digital transformation og en ekstremt omskiftelig medieverden. Det kræver en faglig nysgerrighed, og at man har gearet sin organisation til at være forandringsvillig. Ledelsesfilosofien, som Ulrik styrer MediaCom i Norden efter, er en grundlæggende tro på, at effektiv kommunikation handler om mennesker. At de bedste resultater skabes af de mest motiverede og inspirerede medarbejdere. Ulriks ledelsesevner, og hans faglige tilgang og resultater for nogle af landets og Nordens største annoncører, gør, at han er på årets The M List.