Erfaring
I 2000 skød Anders sin karriere inden for dansk detailhandel i gang, da han fik stillingen som Assistant Director hos Netto Danmark. I 2005 skiftede han stilling til indkøbs- og marketingdirektør i Rema 1000, hvor han har været siden. I 2015 erhvervede han titlen som årets CMO.
Motivation
Efter at have stået i front for nogle af de mest fremtrædende discountkæder i Danmark gennem sin 15-årige karriere, er Anders René Jensen igen i år en oplagt profil til The M List. Anders har med sin store forståelse for detailmarkedet og kunders behov formået at tænke ud af boksen og skabe et unikt image og et tiltagende bæredygtigt brand for Rema 1000, der i 2016 har bevirket, at discountkæden indtager en andenplads på listen over de brands, der får mest positiv omtale i Danmark. Anders har gjort nytænkning til en forudsætning for fremtidig succes for både sig selv og sine projekter. Hans evne til at sikre Rema 1000 innovative marketingtiltag og fortsat vækst, bringer ham derfor igen i år på The M List.