Erfaring
2003 begyndte Anthony sin marketingkarriere i Orange Group, hvorefter han har arbejdet i Telia og Saxobank. Siden 2008 har han arbejdet i Call me, hvor han de sidste fem år har været salgs- og marketingdirektør
Motivation
Anthony Lim har igen i år vist, at han er en af branchens fremmeste marketingchefer med sit visionære kampagneunivers ”Tal ordentligt”. Anthony har udstyret Call me med et purpose, der holder, og han har i år taget kampagnekonceptet et skridt videre ved at teame op med eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis Red Barnet og på den måde inddrage Call me’s kunder bedst muligt i projektet om at få os alle sammen til at tale ordentligt. Både i Danmark og i udlandet har Anthony høstet stor anerkendelse for sit arbejde, og han var desuden nomineret til årets CMO 2016 af Berlingske for sin evne til at sætte Call me på dagsordenen. Anthony er en marketer af øverste skuffe, som udmærker sig ved sin visionære, innovative og sympatiske tilgang til sit arbejde, og han er derfor også en naturlig del af The M List 2017