Erfaring
Asbjørn har mere end 15 års erfaring inden for politisk kommunikation og PR bag sig. Han har bl.a. været særlig rådgiver for Martin Lidegaard og Margrethe Vestager samt direktør og partner i Rostra Kommunikation A/S. Siden 2015 har han været CEO og partner i Radius Kommunikation.
Motivation
Asbjørn Haugstrup er som CEO i Radius Kommunikation en af branchens skarpeste kommunikationsprofiler – særligt inden for politisk kommunikation, Public Affairs, Issues Management samt Public Service kampagner. Med Radius’ nye titel som partner i verdens største netværk af uafhængige PR-bureauer, WorldCom Public Relations Group, har Asbjørn ydermere vist, at han er en visionær leder, som følger med tiden og sine kunders skiftende behov i en mere og mere internationaliseret verden. Asbjørn er med sit høje kompetenceniveau samt sine kommunikations- og ledelsesevner uden tvivl en del af dette års kommunikative elite og derfor en del af The M List 2017.