Erfaring

Casper har arbejdet med marketing og kommunikation siden 1999. Han har bl.a. været ansat i reklamebureauerne Brandhouse, Heimburger Advertising og La Familia Communications. Han gjorde for alvor karriere, da han kom til Naked Communications i 2007, og har siden 2014 været hos Another, hvor han er Partner & Executive Creative Director.

Motivation

Casper Willer har igen i år bevist, at han er blandt ikke bare Danmarks, men også Europas kreative elite gennem skabelsen af rørende, unikke og værdiskabende kampagner. Særligt har han gjort sig bemærket med Pandora kampagnen “The Unique Thank You”, som blandt mange andre priser og

anerkendelser har vundet guld til “The Lovie Awards” for bedste “Branded Content” og som skabte en viral og social succes verden over. Casper er også en The M List profi, der går forrest og taler på vegne af den kreative branche. Et eksempel herpå var, da han som en af de eneste danskere havde et indlæg ved Cannes Lions 2016, hvor han udfordrede og inspirerede kollegaer med et indlæg om “The Age of The Open Idea”.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

At Another fik en fantastisk debut i den årlige bureaubedømmelse af kunderne. Som det kreative bureau, der skilte sig mest ud, og med en placering i den absolutte top både kreativt, digitalt, integreret og strategisk.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

At jeg og mine kollegaer bruger tiden på de rigtige opgaver.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Ofte hvor jeg mindst venter det. Som en gammel kollega udtrykte det ”read a lot of weird shit”.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Tænk stort. Tænk internationalt.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

2016 blev året hvor vores kreative ambitioner begyndte at blive indfriet, særlig med vores arbejde for SPAR og Pandora. 2017 skal være året, hvor der kommer endnu flere fantastiske kreative projekter.