Erfaring
Charlotte indledte sin karriere som konsulent hos Quartz+Co i 2008. Derefter var hun hos Co+Høgh i et år, før hun tog til Sydney for at arbejde for Kastner & Partners. I 2010 vendte hun tilbage til Co+Høgh, før hun startede hos Tryg i 2011. Charlotte har de sidste fire år været Head of Marketing i Tryg.
Motivation
Charlotte har trods sin unge alder allerede vist, at man kan give hende stort ansvar med efterfølgende stærke resultater med stort afkast på investering og marketinginitiativer. Charlotte har en spændende fortid fra både konsulent-, bureau og virksomhedsside og hun formår at skabe det helt
rette samspil mellem forretning og kreativitet. Denne store faglige formåen er i de seneste år også blevet anerkendt internt hos Tryg, hvor Charlotte nu er ansvarlig for en af organisationens største afdelinger. Frem for alt, har Charlotte en evne til at leve efter filosofien om at sætte teamet foran sine personlige ambitioner. Det er derfor igen i år Charlottes faglige kompetencer og resultater, men også en anerkendelse af hendes stærke og diplomatisk ledelsesegenskaber, som lander hende på The M List 2017.