Erfaring

Christina blev i 1990 nordisk marketingkoordinator i RPAN, hvorefter hun har arbejdet som kontaktchef hos Grey Direct, CRM Manager hos Mercedes-Benz og efterfølgende som Manager hos Kunde & Co. I 2001 var hun med til at starte Magnetix, hvor hun i dag er Partner & COO.

Motivation

Christina Rind Helsbro rummer en sjælden kombination af både faglig integritet og en visionær og innovativ tilgang til den digitale dialog discplin. En kombination der har været med til at skabe en af de største succeser gennem de senere år på den danske bureauscene. Christina har på baggrund af sit høje faglige kompetenceniveau og sine stærke kommunikations- og lederegenskaber været med til at skabe et bureau, der bygger på mennesker. Og med Christinas talent for at nå sine mål, er det lykkedes Magnetix både at opnå en position som et af de bedst indtjenende, men også mest interessante, bureauer herhjemme. Dette er ikke gået ubemærket hen, og Magnetix blev i 2016 opkøbt af Dentsu Aegis. Christina er selvfølgelig ikke til at komme udenom på dette års The M List.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Magnetix fusion med Isobar og Dentsu Aegis Netværk.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Facebook og Googles uendelige og fortsatte magt.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

At sikre den menneskelige og engagerende kommunikation. Det der skaber en relation, og som skaber følgere til brands. At få nedbrudt siloerne. Kunder tænker ikke i siloer, mål og incentives. De tænker i værdi og WIIFM.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

I mine teenagebørn og deres adfærd og anvendelse af medier, kanaler og ikke mindst deres måde at interagere på. Og i en række internationale medier.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Lad os sætte barren højt. Lad os være forandringsparate. Lad os huske vores integritet.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Vi har to ting. Vi har vores medarbejdere og deres kompetencer, og så har vi vores kunder. Vi skal hele tiden gøre det bedre for at fastholde begge dele.