Erfaring
Christina begyndte i 2000 som freelance journalist på Børsen. Siden har hun bl.a. været PR Manager og Head of Marketing hos CANAL+, Head of Marketing and Communication & General Manager hos CANAL+ og CANAL9 og EVP Chief Marketing & Sales Officer hos HBO Nordic. I dag er hun Executive Vice President & Chief Marketing Officer hos HBO Europe.
Motivation
Med en spændende marketing og broadcast baggrund og en stilling som Executive Vice President & Chief Marketing Officer for et vækstlokomotiv som HBO Europe, kommer Christina Sulebakk ind på årets The M List som en ny og meget spændende marketingprofil. Bag sig har hun en stribe synlige resultater, som blandt andet tæller flotte landelanceringer og markante marketingindsatser for HBO Europe. Christina har et stort personligt drive, er hårdtarbejdende og tænker i nye og innovative markedsføringsstrategier og kampagneindsatser, som nu har ført hende til en topposition inden for hendes område.