Erfaring
Dortes karriere begyndte med 10 år hos Nørgård Mikkelsen som marketingkonsulent, projektleder og kontaktchef. I 2011 skiftede hun til en stilling som marketing- og kommunikationschef i Telmore og senere blev hun afdelingsdirektør for TDC-brandet. Siden 2015 har hun været VP Marketing & Communication i MTG Danmark.
Motivation
Dorte Tandrup hører til blandt de mest lovende og fremadstormende marketing- og annoncør profiler herhjemme. Hun har det seneste år stået i spidsen for MTG i Danmark som VP Marketing & Communication og påtaget sig nogle både spændende, men også branchemæssig udfordrende opgaver, som hun har grebet med åbne arme. Dorte er en leder, der udfordrer det eksisterende og formår at skabe en kultur og et team der sammen holder overblik og fokuserer på det væsentlige, men som også tester nye veje af sammen. Hun er en holistisk marketer, der anvender data og ROI-tænkning i hendes beslutninger, og som ligger inde med stærke forretningsstrategiske kompetencer. Ingen tvivl om, at Dorte er en The M List profil.