Erfaring
I 1991 begyndte Dorthe sin karriere med en stilling som Account Manager i bureauet Action Europe. Herefter sad hun i ni år på posten som Marketing Manager i Royal Unibrew, inden hun for en kort periode vendte tilbage til bureausiden til en stilling som Account Manager i Bergsøe4. Siden 2006 har hun arbejdet i Tivoli, hvor hun i dag er underdirektør, brand og kommunikation.
Motivation
Med et CV der både tæller Vice President for branding og kommunikation i Tivoli og en tidligere stilling som Marketing Manager i Royal Unibrew har Dorthe Barsøe siddet på nogle af branchens mest interessante poster. Dorthe er en stærk og sympatisk leder, som har en rigtig god forståelse for at opbygge og værne om et stærkt brand, stor målgruppeindsigt og ikke mindst ved, hvordan man kommunikerer mest, bedst og effektivt med disse. Dorthes resultater hos Tivoli taler for sig selv. Dorthe er uden tvivl en fagligt stærk marketer ud af en af vores brandklenodier, som hører til på årets The M List