Erfaring
Kim startede sin karriere i reklamebranchen, men har siden 2009 været ansat i Nordea, hvor han har siddet i flere forskellige stillinger og nu sidder som Marketing Director.
Motivation
Som marketingchef for Nordea Bank har Kim Grue formået at gøre sig bemærket med spændende marketingkompetencer og et solidt kundefokus. Kim har tænkt det digitale ind i Nordea’s marketingtilgang og taget del i at etablere en integreret tilgang til virksomhedens marketing, hvor et samspil mellem print, digitale og interne tiltag er i centrum. Han har været med til at sætte retningen for den digitale marketingstrategi, således at Nordea bliver markedsført på alle digitale platforme i forskellige formater. Senest har han i samarbejde med Nordea-teamet stået bag lanceringen af Nordeas nye kommunikationskoncept og kampagnefilm, som har til hensigt at formidle, at Nordea er der for sine kunder gennem alle aspekter af livet. Kims bedrifter samt faglige integritet og holistiske tilgang til marketing gør ham fortjent til dette års The M List.