Erfaring

Kristian startede sin karriere som konsulent i Brandhouse. Siden blev han Communications Planning Director hos MEC, hvor han i 2010 var medstifter af SINCE TWENTY TEN, hvor han blev Managing Partner. I 2012 blev han Senior Partner i MEC (NY), hvorefter han blev Group Planning Director i Ogilvy & Mather. I dag er Kristian CEO & Member of the Board of Directors i Maxus Denmark.

Motivation

Med en skarp innovativ tankegang og flotte synlige resultater bag sig er Kristian Bæk-Mikkelsen igen i år på The M List. Kristian er en erfaren bureauprofil, der med ophold hos både klassisk spændende reklame- samt mediebureauer holder hovedet koldt i en verden med omskiftelige bureaustyrker og konstante ændringer i kundens og forbrugerens efterspørgsel. Han formår at bringe et højt kreativt niveau og kommunikationstænkning sammen med tekniske og innovative medieløsninger og initiativer og på den måde at fremme værdien for kunden. Det er på baggrund af Kristians unikke kompetencesæt, og hans indsats hos Maxus samt de rette anerkendelser og priser, at han anerkendes på dette års The M List.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Maxus har formået, at fortsætte den stærke vækst vi lagde fra land med sidste år. Det er drevet af nye kunder, nye typer opgaver og har betydet mange nye dejlige kollegaer. Det er en utrolig stor tilfredsstillelse. Vores udsyn og organisation er åbnet op imod nye tiltag og kompetencer, ny teknologi og nye markeder.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Vi har haft stort held (og dygtighed) med pitches i 2016, men der er jo altid dem der slipper væk, der ærgrer.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

Den største udfordring bliver at konvertere vores fortsat store vækst til profit. At balancere fokus på eksisterende kunder, new business og mine fantastiske medarbejdere. Og at få alle de nye muligheder med data og teknologi til at gå hånd i hånd med den mere traditionelle side af vores og vores kunders forretning.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Generelt trækker jeg på kilder som Wired. Jeg kigger meget i musikkens, kunstens og kulturens verden. Sidste år var Next M konferencen meget inspirerende – det tror jeg, den bliver igen i år.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Stop “the race to the bottom”, drevet af procurement og underbydning og fokuser på vækst og forretningsudvikling. Det gælder både for bureauer og vores dejlige kunder.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Vi skal udvikle Maxus’ talenter. Vi skal udfordre kunder og marked. Vi skal udkomme med løsninger, der ikke er set før og som driver forretning. Vi skal skabe vækst og tjene penge for vores kunder og os selv.