Erfaring
Kristian startede sin karriere i 2004 som Art Director hos Framfab. Siden har han været Senior Art Director hos In2media, Associate Creative Director hos Sid Lee i Amsterdam og senere hos David&Goliath i Los Angeles. I dag er han forsat bosiddende i L.A. som Creative Director hos BBH.
Motivation
Kristian Grove Møller er en dansk kreativ multikunstner, der kommer med en sjælden forståelse for og indsigt i livstil, mode og popkultur, som kombineret med mere end 12 års erfaring inden for reklameverdenen har gjort ham til en af feltets mest inspirerende kreative profiler. Kristians talent blev for alvor anerkendt, da han i 2006 modtog flere Cannes-Løver for hans arbejde med Nike med bl.a. Ronaldinho. Blandt Kristians øvrige præstationer hører hans imponerende arbejde i sin nuværende rolle som Creative Director hos BBH LA, hvor han er kreativ ansvarlig for Google Play’s globale marketing. Kristian er en stærk kreativ profil med talent for både at spotte de nye muligheder og sætte nye kreative standarder. Kristian får derfor også en plads på dette års The M List.