Erfaring

hristian startede sin karriere som Management Consultant hos Ramboll Management Consultant, hvorefter han i 2002 blev Senior Insights Manager hos Carlsberg Denmark. Han har været hos Carlberg Group siden, hvor han blandt andet har siddet i stillingen som Regional Marketing Director for Carlsbergs Asia Division i Hong Kong og i dag sidder som Managing Director, Marketing and Commercial Development for Carlsberg Germany i Hamburg.

Motivation

Kristian er ikke til at komme uden om, når vi kigger på hvilke danske marketers og annoncører, der skal med på årets liste. Han har på ingen tid arbejdet sig op gennem Carlsberg-koncernen, og udmærket sig med stor succes på

det internationale marked. Efter nogle gode og interessante år for Carlsberg i Asien, er det specielt Kristians kompetencer og vækstresultater på et faldende tysk marked, det fortjener at blive fremhævet. Han vandt også en Effie Gold Award i 2015 for Astra brand i kategorien ”Evergreen”. Det er med stærke resultater og et højt kommercielt marketingniveau, at Kristian igen i år er en del af The M List.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Levering af stærk top- og bundlinjevækst baseret på fortsat geografisk udbredelse af porteføljen, national relancering af gammelt hæderkronet brand Holsten, samt succesfuld lancering af tre brands/subbrands, der sikrer en særdeles konkurrencestærk fremtidig portefølje.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Den kontinuerlige digitalisering har givet større ressourcemæssige udfordringer og omkostninger end planlagt, såvel internt som ekstern. Har dog givet anledning til nytænkning og styrkelse af den interne læringsproces samt styrkelse af samarbejdet med kompetente eksterne samarbejdspartnere, så vi nu står bedre rustet over for det nye år og en verden i stærk forandring.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

Fortsat premiumisering og national ekspansion af brandporteføljen i et hårdt og konkurrenceintensivt marked. Løbende være på forkant med forbrugerne og kundernes adfærd og behov samt kontinuerlig effektmåling og optimering af marketing mix i en dynamisk og foranderlig verden.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Faglige netværksmøder, fagmagasiner og artikler on- og offline, eksterne partnere/bureauer (medie, analyse, kreativ), samt gode interne kollegaer.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Bliv bedre til at forstå forbrugerne og kunderne, deres adfærd og behov. Alt for mange (vigtige) anbefalinger bygger stadig på forudindtagethed, navlebeskuelse og gætterier.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

7 % vækst på toplinjen. 26 % vækst på bundlinjen.