Erfaring

Lises karriere tog for alvor fart, da hun i 1998 begyndte hos Telia, hvor hun har været i stillingerne Project Manager og CRM Manager. Siden har hun været hos Codan, hvorefter hun fik stillingen som partner og Account Director hos PeopleGroup. Lise har siden 2014 været CEO hos OgilvyOne.

Motivation

Lise Fink Vadsholt er en bemærkelsesværdig profil inden for sit fag. Efter at hun fik posten som CEO hos OgilvyOne, har bureauet oplevet massiv fremgang. Bl.a. som resultat af Lises høje ambitionsniveau og skarpe succesradar, hendes strategiske fokus og udbredte erfaring inden for dialogdisciplinerne. Lise har formået at opruste Ogilvy Danmark digitalt og gøre OgilvyOne til en garant for levering af stærke kommunikationsløsninger, der er up to date med de digitale muligheder og den konstante udvikling. Lises synlige resultater for OgilvyOne og hendes flair for at skabe stærke digitale løsninger giver hende derfor en plads på The M List 2017.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

At mit team har leveret kreative strategiske løsninger, der igen beviser, at indsigtsbåret og emotionel drevet kommunikation skaber bedre relationer til slutkunden og bedre resultater for annoncøren.
HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?
At marketingafdelingerne fortsat er for langt væk fra at have mulighed for at arbejde med servicedesign.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

For vores kunder er det (fortsat) at have muligheden for at tænke og udvikle langsigtet på brandet, service og kunderelationen, samtidig med at der leveres resultater på kort sigt. Det kan gøres, ved at have muligheden for at have en stærk ambition og derfra starte med flere, mindre projekter, der til sammen kan vise vejen.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Ved at følge udvalgte “keynotes” og have et sprødt opdateret feedly, hvor jeg nemt kan orientere mig. Dertil har Ogilvy videnscentre med opdaterede værktøjer, som holder os opdaterede og foran.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

At sørge for at den indsigtsbårne idé, som giver emotionel drevet kommunikation meget mere plads. Det er nu en gang mere power i følelser end fakta. Dertil at sikre, at når der arbejdes faktabåret med f.eks. data som omsættes til digital design, at det foregår på en måde, som er transparent og giver (langt mere) værdi for slutkunden.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

At langt flere får kendskab til og lyst til at arbejde med Ogilvys tilgang med “Customer Expectations”, som giver en mere enkel og hurtigere tilgang til omnichannel, som har kunden i centrum således at handling ikke bremses af teknik for teknikkens skyld.