Erfaring

Lone indledte sin karriere som Category Manager for Mondelez, en division under Kraft Foods. Hun blev hos Mondelez helt frem til 2010, hvorefter Lone rykkede til Royal Copenhagen som Vice President for Marketing Europe. Dog kaldte konfekturebranchen hende tilbage, og Lone har de sidste tre år været hos Toms Gruppen, hvor hun i dag er Marketing Director.

Motivation

Lone Lyng Andersen har sat sig tungt i stolen som marketingdirektør hos en samling af dansk marketings stærkeste brandporteføljer hos Toms Gruppen. Lone er på andet år godt i gang med at forny virkomhedens marketingafdeling og tilgang til globale forbrugere. Dette med meget flotte økonomiske resultater på kort tid. Lone er en marketer, der i brydningsfeltet mellem marketing og produkudvikling, forstår at skabe kommerciel værdi gennem hele Toms værdikæde via en respektfuld forståelse for forbrugere, en solid evne til at forstå sine brands og deres historie samt innovative kampagneindsatser. Lone Lyng Andersen er uden tøven en værdig The M List 2017 profil.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Vi har arbejdet hårdt med re-definering af virksomhedens strategi. Resultatet har været tydelige til- og fravalg, og dermed også en klar retning for virksomheden. Vi har sat nogle meget ambitiøse mål, og i 2016 ser det ud til, at vi indfrier målene. Det giver et rigtig godt afsæt for de kommende år.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Vi har en bred og kompleks portefølje. Ifm. strategiudvikling er der sat et stort antal projekter i søen for at simplificere og øge konkurrencedygtigheden. Det har været frustrerende at måtte erkende, at ikke alle projekter planlagt for 2016 når i mål til planlagt tid. Vi ved, hvad vi skal, vi kan se potentialet foran os, men et antal projekter må skydes til 2017.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

Fastholde strategi og øge markedsandele i et konkurrencepræget marked. Øge synergier på tværs af markeder.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Netværk, litteratur samt sparring med kollegaer og samarbejdspartnere.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Forståelsen for slutkunden/forbrugeren er afgørende for det gode resultat. Brug data og analyser til rådighed for at forstå modtagerens behov og ønsker og derigennem sikre det gode og gennemarbejdet resultat

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Indfrielse af de budgetterede målsætninger samt at marketingteamet fortsat udvikler sig strategisk samt tilegner sig ny viden og nye værktøjer.