Erfaring
Malene har arbejdet 13 år i et af landets største mediebureauer Carat Danmark, hvor hun startede som trainee i 2000 og arbejdede sig hele vejen op til en stilling som administrerende direktør. I 2014 overtog Malene jobbet som markedsføringschef i DR.
Motivation
Malene Birkebæk er en af Danmarks fremmeste marketers inden for medieverdenen p.t. Som CMO for DR har hun et indgående kendskab til danskernes medievaner og hele mediemarkedets fragmenterede udvikling. Malene har en bred og indgående erfaring med at skabe integreret kommunikation i en verden, hvor medierne spiller en stadig større rolle for den enkelte. Det er derfor også med succes, at hun og hendes marketingafdeling hos DR har formået at få markedsføringen hos DR til at afspejle brugernes adfærd og behov anno 2017 endnu bedre. Det er derfor Malenes høje faglige kompetenceniveau og synlige resultater hos DR, der gør hende til en oplagt profil til dette års The M List.