Erfaring

Michael begyndte sin karriere i 1988 som Art Director i BBDO. Herefter blev han Senior Art Director i DDB Needham Denmark efterfulgt af en stilling som Creative Director i GREY Copenhagen. I 1998 var han med til at stifte Robert/Boisen & Likeminded, hvor han stadig er kreativ direktør og partner i dag.

Motivation

Michael er en af Danmarks mest kreative bureauprofiler, som samtidig har strategisk flair, hvilket har været med til at give Robert/Boisen & Likeminded den succes, som de har haft i mere end 10 år. Derudover er Michael jævnligt med til at hylde branchen og sætte standarden for god reklame som dommer og jurymedlem ved diverse danske og internationale reklameawards i bl.a. England, Frankrig, USA og Irland foruden de mange priser og anerkendelser, han selv har modtaget for eget arbejde. Michael er en af branchens ypperste bureauprofiler, som er med til at hæve niveauet for gode kreative reklamer i både Danmark og udlandet, hvorfor han igen i år ikke er til at komme uden om på The M List.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

At jeg har været en del af, at vores bureau er udråbt til: Contagious Pioneer 2016 – Among the 12 best and bravest agencies on the planet (ifølge Contagious Magazine).

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Har valgt kun at se fremad i livet.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

At hjælpe virksomheder og brands med stærke kreativt-strategiske løsninger, så de opleves som havende samme mål og værdisæt på tværs af multiple kanaler.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

De senere år har det været deltagelse i SXSW konferencer.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Prøv ikke at sætte hinanden så meget i bås.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

At vi og vores kunder fortsætter med at ønske effektive kreative ideer og løsninger.