Erfaring

Michael startede i 1989 som Senior Research Consultant hos analysevirksomheden Vilstrup Research og forlod den først 12 år senere, med en direktørtitel i baggagen. Han var blevet lokket til IUM, hvor han først startede som CEO og senere som president for Norden. I dag har han yderligere titlen regional president hos IPG Mediabrands med ansvaret for de nordiske og baltiske regioner.

Motivation

IUM er over de senere år et af de mediebureauer, der har performet bedst. Gruppens arbejde på tværs af medieplanlægning- og indkøb, marketingservices, strategi, research m.m. kan svært blive bredere og mere interessant. Bureauet formår at ramme målgrupper skarpt med deres prisvindende kampagner. Meget af det kan tilskrives Michaels visionære og fremadskuende udformning. Hans ledelse har i de seneste 15 år ledt IUM væk fra det klassiske mediebureau og frem til det moderne 360 graders marketinghus, det er i dag. Derfor har IPG Mediabrands udpeget Michael til at være regional ansvarlig for Norden og Baltikum for samtlige IPG virksomheder. Michael er en leder, der formår at sætte en stærk retning for sin virksomhed, og er kendt for en bred mediefaglighed og han fortjener en plads på årets The M List.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Opbygning af en langt mere datadrevet tilgang til kundernes problemstillinger og indkorporering af datastrategi i vores mediastrategier.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

At mediabureauerne har fået et langt mere “jeg” fokus end “vi” fokus, og at vi samarbejder dårligere om brancheproblemer end nogensinde før.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

At marketing som disciplin ender med kun at blive en taktisk optimeringsøvelse, og at man glemmer den langsigtede brandopbygning/vedligeholdelse.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

I vores stærke internationale netværk, som giver adgang til mange unikke specialister.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

At vi skal blive bedre til at arbejde sammen om de paradigmeudfordringer vi står overfor.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

At vi leverer nogle unikke integrerede løsninger, som skaber effekt for vore kunder.