Erfaring

Mikael har tilbragt hele sin mere end 20 år lange karriere i bureaubranchen. Siden 2000 har han været CEO i &Co. Derudover har han siden 2014 været Co. Partner i The North Alliance som & Co. er en del af.

Motivation

Om nogen er Mikael Jørgensen med til at sætte en visionær og ambitiøs retning for den danske marketing- og bureaubranche. & Co.’s danske og internationale anerkendelse taler for sig selv. Men, at være co-founder i The North Alliance med nogle af de førende nordiske bureaukonstellationer, med en ambition om at være et reelt nordisk alternativ til andre globale marketingnetværk og sætte Norden på landkortet som et international kreativt “hub” som Amsterdam eller London, kræver sin respekt og anerkendelse. Mikael er en af branchens stærkeste og mest visionære bureauledere, med et enormt stort drive og bemærkelsesværdig personlig karisma. Mikael Jørgensen er en The M List 2017 profil.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

At samle nogle af branchens dygtigste folk på tværs af mange forskellige kompetencer til at arbejde sammen som ét hold med vores kunder. Selv om de hver især repræsenterer mange forskellige spidskompetencer.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

At ting nogen gange tager længere tid.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

At fortsætte udviklingen med at få mange forskellige kompetencer til at arbejde sammen som et hold og derigennem hæve niveauet af det arbejde vi laver sammen med vores kunder yderligere.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Igennem arbejdet med mine kollegaer, via mit nerværk og via artikler, seminarer o.lign.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

At fortsætte den positive udvikling for & Co. og The North Alliance i Danmark, via stærkere integration og tættere samarbejde imellem vores bureauer. Integration og samarbejde på tværs af vores kompetencer og på tværs af landegrænser. Alt med et mål for øje – at vores rådgivning og “varer” til kunderne bliver på et endnu højere niveau i 2017 end det var i 2016.