Erfaring
Morten startede sin karriere i 2004 som Brand Strategist & Design Researcher hos e-Types. Siden har han siddet i diverse stillinger hos IDEO i San Francisco og LEGO Group, hvorefter han blev selvstændig Customer Experience Specialist. I sin nuværende stilling er Morten strategisk ansvarlig for IKEA’s globale Creative Hub.
Motivation
Morten Lundholm har en helt særlig evne til at transformere globale forbrugerindsigter til prisvindende strategiske samt kreative kommunikationsløsninger for IKEA. Mortens udprægede kundefokus, hans skarpe sans for at spotte kreative trends og tendenser og hans solide indsigt i forretningsudvikling gør ham til en af de mest spændende profiler på den danske marketingscene. Morten kommer med både stor kreativ og strategisk intelligens i sin DNA. Dette giver ham et stærkt udgangspunkt for at skabe løsninger og innovative indspark, som er skræddersyede til globale forbrugeres behov. Morten er en passioneret og inspirerende profil, og med en veludbygget faglig værktøjskasse i bagagen, er han igen i 2017 en profil, som man skal holde øje med.