Erfaring
I 2010 begyndte Morten sin karriere med en stilling som Digital Strategist i Wibroe, Duckert & Partners og digital strateg hos SocialPeople. I 2013 rykkede han til annoncørsiden til stillingen Head of Digital Branding for TV 2 Danmark. Morten vendte i 2016 tilbage til bureausiden med en stilling som Head of Social & Brand Activation hos & Co.
Motivation
Morten Saxnæs kvalificerer sig som en af Danmarks førende eksperter inden for digital kommunikation og strategi, hvilket sikrer ham en plads på årets The M List. Med sine stærke faglige kompetencer har Morten været med til at løfte den digitale markedsføring af samtlige TV 2’s kanaler samt rådgive nogle af Danmarks største virksomheder i digital strategi og tilstedeværelse. Kvaliteter som & Co. også har set og på nuværende tidspunkt nyder godt af. Herudover deler Morten ud af sin viden om branchen gennem sine bestyrelses- og jurymedlemsposter ved diverse digitaltmindede events.