Erfaring

I 1992 startede Per som Head of Consulting i ISS Data. Senere har han været ansat som Deputy Head of IT i PFA Pension, CEO, Nordic i Sportal og Vice President, Online i TDC. eCapacity stiftede han i 2007 og har drevet bureauet som CEO siden.

Motivation

For andet år i træk har Per Rasmussen en plads på The M List på grund af hans faglige kompetenceniveau inden for digital omnichannel strategi samt forretningsudvikling. Per forstår som få digitaliseringens muligheder og begrænsninger, og er derfor en af landets mest anvendte rådgivere inden for området. En position, der også understreges af flere bestyrelsesposter, hvor han blandt andet anvender sine kompetencer til at udstikke den rette retning inden for nye digitale salgskanaler/eCommerce og forretningsudvikling. Per Rasmussen er en klar The List profil anno 2017.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Internationaliseringen af eCapacity, hvor vores London kontor er blevet et væsentligt aktiv. Restrukturering af vores fantastiske team, der gør os til en endnu stærkere partner.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Skuffelser, det fylder ikke noget hos mig, det er jeg grundlæggende for meget optimist til.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

At øge det brede kendskab og synligheden af de forandringer vi skaber for kunderne. Så vi fortsætter vores vækst udover det store og stærke netværk teamet i eCapacity har.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Gennem den faglige inspiration der ligger i at medvirke i bestyrelser, netværk o.lign. sammen med dygtige folk. Samt ved konstant at researche og forholde sig til nye digitale tendenser, og hvordan de potentielt kan påvirke forskellige industrier.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Vi skal blive meget bedre til at aktivere den indsigt, vi kan skabe gennem opsamling af data om kundeadfærd osv. Der bliver talt om Big Data, men det er stadig de færreste der formår, at udløse det forretningsmæssige potentiale der ligger her. En af årsagerne er, at kompetencerne i branchen generelt er for dårlige på dette område.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Vi skal vokse lønsomt med +25 %, og jeg hører kunderne sige, at vi gør en markant forskel på deres forretning. Teamet skal udvides med endnu flere gode talenter, og vi har åbnet endnu et kontor uden for Danmark.