Erfaring

Peter har i mere end 20 år arbejdet i ISS. I sin tid i ISS har Peter bl.a. været VP for IFS Development Centre, SVP for Group Marketing & Business Development og siden 2008 fungeret som CMO, Head of Group Marketing.

Motivation

Peter Ankerstjerne er en holistisk marketer med et kommercielt mindset og internationale meritter. Peter er god til at tilpasse sig lokalmarkeder, forstå deres muligheder og begrænsninger samt at skabe de rette relationer internt og eksternt. Han er opdateret på de nyeste trends og tendenser inden for marketing, og han har derudover en evne til at inkorporere disse på en relevant og værdifuld måde i hans arbejde. Desuden er han en sympatisk og samtidig ambitiøs leder, som har en særlig evne til at drive globale forandringsprocesser på succesfuld facon for ISS. Peter har endnu engang bevist, at han hører til blandt Danmarks bedste CMOs og er derfor også på årets The M List.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

I 2016 er vi lykkedes med at transformere vores marketing (og kommunikations) strategi over til de digitale platforme. Specielt vores “Thought Leadership” blog; www.servicefutures.com har været en stort succes og en effektiv platform til at positionere vores content marketing tilgang. Dette har resulteret i en markant ændring af ISS’ position på markedet.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Jeg ved ikke, om der har været nogle deciderede skuffelser, men spørgsmålet er naturligvis om det går stærkt nok! Vi er nok (og skal vel også være) rimeligt utålmodige mht. hvor hurtig organisationen er til at implementere de forandringer, vi arbejder med – især mht. SoMe og digital.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

Udfordringerne i ’17 bliver i endnu højere grad at drive den digitale udvikling og få en bedre performance på de digitale platforme. Vi skal være endnu bedre til at skabe relevant “content” overfor de målgrupper vi arbejder med, især mht. konkrete “lead-to-revenue” initiativer.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Det gør jeg i stadig stigende grad online samt gennem de fysiske netværk, som jeg er aktiv i, bl.a. VL-netværket. Men især finder jeg inspiration i de industrifora, jeg er involveret i gennem min virksomhed. Det er jo kombinationen mellem den marketingfaglige og industrispecifikke inspiration at magien opstår.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Det er vel at turde noget mere. Jeg tror, at mange virksomheder stadigvæk holder sig til det traditionelle og endnu ikke er gået “all-in” på de nye digitale platforme. Derudover er det også at gå dybere ind i virksomheden og den branche, som man er en del af – især hvis man arbejder med “content marketing”. Jeg synes, at der er meget “content”, som virker relativt overfladisk og ligegyldigt.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Bedre “traction” på de sociale medier og de digitale platforme, samt at bruge organisationen noget bedre. Vi skal være bedre til at aktivere vores egen organisation, til at bruge det “content” vi udvikler mere aktivt i kundeoplevelsen og dermed også i salgsprocessen.