Erfaring

Peter startede for alvor sin karriere i 1992 som salgschef i Pepsico. Herefter har Peter været Marketing Manager hos Dansk Indkøb- og Logistik Forum, TDC, Simens og Statoil. Fra 2011 til 2014 var Peter Nordic Marketing Manager ved TOYS’R’US, hvorefter han i 2015 skiftede til stillingen som Head of Marketing hos coop.dk

Motivation

Peter Boris Kreilgaard er en erfaren marketer med mere end 20 års erfaring inden for faget og har gennem sin karriere opnået beundringsværdige resultater. Som Head of Marketing hos Coop er Peter med i front på at redefinere og implementere Coop’s nye forretnings- og indtjeningsmodel og sikre dens succes. Både i 2015 og 2016 har Coop vundet en af FDIHs e-commerce priser. Peter er en visionær, stærk og inspirerende leder og marketer, som uden tvivl fortjener en plads på årets The M List.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Via de fire afdelinger i marketingfunktionen hos coop.dk er der i 2016 skabt rekord gode økonomiske resultater. Vha. effektiv brug af digitale såvel som offline værktøjer har vi nået de ambitiøse mål.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Hvis dette spørgsmål skal besvares, vil det blive med angivelse af “skuffelser i mikro målestok”. Kan derfor besvare dette spørgsmål med: Der har ikke været professionelle skuffelser i 2016!

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

Jeg deler en udfordring med mange af mine marketingkollegaer: At følge med i de digitale muligheder, der tilbydes i mangfoldighed og fastlægge/implementere dem, der vil give størst målopfyldelse

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

I den digitale verden er der legio muligheder for at holde sig opdateret/ inspireret via blogs, nyhedsbreve, webinarer, etc. Herudover er sparring med konsulenter, samarbejdspartnere etc. altid en god inspirationskilde. Slutteligt tilbyder Yale, Hyper Island, INSEAD, etc. gode kurser/læringsforløb.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Fortsæt med at have fokus på markedets behov mens de digitale muligheder udnyttes optimalt. Det “gamle stykke marketingarbejde”, hvor en organisations handlinger defineres udfra markedets behov bør ikke nedprioriteres! Dette sammen med en evig søgen efter den optimale udnyttelse af de digitale muligheder, udgør i min verden det vigtigste job for marketing fremover!

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Vi skal fortsætte med at have fokus på valget af de rigtige marketingværktøjer (primært, men ikke udelukkende, de digitale). Ud fra en “performance- tilgang” skal vi træffe de rigtige beslutninger via brug af de menneskelige ressourcer samt martech-værktøjer.