Erfaring
Peter begyndte sin karriere som tekstforfatter i reklamebureauet Saatchi & Saatchi. Ikke mange år efter skiftede Peter til et job som Executive Creative Director og Partner i Agitator, hvorefter han både var tilbage hos Saatchi & Saatchi og siden et år hos Mensch, inden han vendte tilbage til Wibroe, Duckert & Partners, hvor han samlet sad 10 år som kreativ direktør. I 2013 startede Peter sammen med Bjarne Spellerberg reklamebureauet Boye & Spellerberg.
Motivation
Peter Boye er som profil ikke til at komme uden om på den kreative danske bureauscene, hvor han efterhånden har været hos adskillige succesfulde bureauer. Som den kreative halvdel i Boye & Spellerberg, har han medvirket til at komme gennem året med flotte resultater og har vist skarpe og flotte kreative koncepter for store danske kunder. Peter er dedikeret til sit fag og arbejder med stor engagement i det lille bureau med stadig større kunder. Det er især på grund af bureauets flotte resultater og hans stadigt skarpe kreativitet, at Peter igen får en plads på The M List.