Erfaring

Peter indledte karrieren hos OMD Danmark tilbage i 1998 i en stilling som mediakonsulent. Han er kommet langt siden, men nåede lige at lægge vejen forbi Mediapath, Sonofon og Telenor, før han i 2011 blev Chief Marketing Officer for eCommerce portalen Boozt Fashion.

Motivation

Peter G. Jørgensen er en profil, der kommer med spændende erfaringer fra både bureau og kundesiden. Det er netop denne kombination, sammen med en udpræget kommerciel digital tilgang til marketing, der udgør Peters faglig rustning og som sikrer Boozt et af Nordens bedst performende marketingafdelinger. Boozt har i 2016, og i et benhårdt marked, fortsat med at opnå deres vækstmålsætninger, og Peter er derfor som CMO med til at sikre, at virksomheden fortsætter deres momentum igen i år. Det er med Peters tydelige resultater, som understøtter Boozt’s målsætninger, at han igen i år er at finde på The M List.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Bygget Nordens bedste salg- og marketingmaskine sammen med en masse dygtige kollegaer. Bygget et af Nordens stærkeste online fashion departmentstore på under fem år. Positiv P&L og fortsat en markant omsætningsvækst på 81 %.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Fortsat manglende transparens i den digitale verden.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

Fortsætte massiv vækst i Norden, dels ved at øge genkøb og øget AOV, dels ved at tiltrække nye kunder. Bygge et endnu stærkere brand i Norden, god kombination af målrettet kundedialog og en stærk bred synlighed i offline media. Udvikle forretningen og skabe en fantastisk kundeoplevelse. Nye CRM systemer for i højere grad at personalisere trafik og besøg, køb og levering i vores shop. Finde formlen for content og inspiration i fashion e-commerce.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Kollegaer og netværk. Stærke partnere. Artikler også udenfor fagfeltet.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

En kollektiv bred faglig opsang – hmmm. Vi kender alle vores svage punkter. Lad os træne stenhårdt for at blive bedre, rykke helt frem i angrebet, få skudt mere på mål, og ikke mindst spille fair.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Nå målsætninger for P&L 2017. Glade kollegaer og kunder.