Erfaring
I 2005 skød Peter sin karriere i gang med en stilling som Senior Account Manager hos Kunde & Co., hvor han var i fem år indtil han i 2010 blev medstifter af Autobutler, hvor han lige siden har været CMO.
Motivation
Peter Michael Oxholm Zigler er en af de visionære og digitale marketers, der fortjener en plads på dette års liste. Dog er det ikke det digitale, der er udgangspunktet for Peters arbejde. For ham ligger succesen i at udvikle en disruptiv digital løsning i krydsfeltet mellem marketing og digitalt samt evnen til at forstå globale forburgeres behov efter en filosofi om, at morgendagens forbrugere vil have “mindre bøvl og mere kontrol”. Peter har vundet flere priser for Autobutler, som har til formål at digitalisere bilværksteder og ændre forbrugeradfærden omkring tilgangen til bilværksteder i Nordeuropa. Som kronen på værket blev Autobutler i 2016 solgt til den franske bilgigant PSA, og det bliver spændende at følge virksomhedens globale udrulning. Peter er en visionær marketer med den rette succes og ikke til at komme uden om som profil.