Erfaring
Peter startede i 1993 som Art Director & Junior Partner hos Courage BDDP, hvorefter han blev Creative Director hos Universal Music Denmark og senere Art Director hos Wibroe, Duckert & Partners. I 2006 var han medstifter af bureauet, We Love People, hvor han i dag er Partner & Creative Director. Derudover har han siden 2016 ligeledes været Partner & Creative Directer for Cosmic People.
Motivation
Peter Stenbæk er en passioneret, kreativ profil inden for den danske bureauscene. Peter formår at holde sig opdateret på tidens tendenser og har en fremsynet tilgang til sit felt, der blandt andet har ledt til en ny måde at tænke bureau på, som altid bærer præg af empati og samfundsbevidsthed. Peter har med sin nye bureausatsning Cosmic People igen været med til at skabe et grundlæggende skift i måden at tænke reklamebureau på med initiativet om at integrere crowdsourcing og “kollektiv intelligens” i det kreative udviklingsarbejde hos Cosmic People. En nytænkende idé, og fremgangsmåde, som allerede på første år hos bureauet, har givet Peter og hans team store og interessante virksomheder på kundelisten. Det er for Peters store engagement og flotte præstationer, at han har en sikker plads på The M List 2017.