Erfaring

Roar startede som Senior Project Manager hos Creuna og har siden været Head of Project Management, Team Lead, Account Director og Head of Operations i samme bureau. Roar bestrider nu positionen som CEO for Creuna Danmark.

Motivation

Roar har gennem et kontinuerligt fokus på kvalitet, integritet og åbenhed skabt sig et rigtig godt omdømme. Roar er yderst velbevandret inden for digital marketing og produktudvikling, hvilket har resulteret i stor succes for Creuna Aarhus, som Roar i mange år har haft ansvaret for. Dette i en grad, at Roar netop har overtaget ansvaret for hele Creunas forretning i Danmark. Roars talent består i hans evne til at skabe et solidt og stærkt kundefokus og implementere og anvende nyskabende teknologiske løsninger, der med stor værdi omringer kunden. Han har formået at nytænke digitale produkter meden kontinuerlig værditilførsel til de kunder, han arbejder for. The M List tvivler ikke på, at Roar kommer til at overføre sin tilgang og digtiale kompetencer til hele den danske organisation, og Roar er selvfølgelig en M List profil

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Vi har haft rekordtravlt hele året. Alligevel er det lykkedes at fastholde den meget høje kunde- og medarbejdertilfredshed, som er fundamentet for hele vores forretning.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Den største irritation er manglen på potentielle medarbejdere med de rette kvalifikationer. I en situation hvor der er rigtig mange kunder, der gerne vil arbejde sammen med os, er det ærgerligt at skulle sige nej, fordi vi ikke i tilfredsstillende omfang kan finde nye kollegaer med højt nok potentiale eller det rette faglige niveau.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

Rekruttering.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Det er der ikke noget enkelt svar på. Nyhedsbreve, konferencer, artikler, kunder og bøger, men mest af alt hos de kollegaer, som omgiver mig i det daglige.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Jeg synes, at det er svært at tale om “branchen” som en enhed, der er homogen nok til at fortjene en faglig opsang. Helt ærligt optager det mig langt mere, hvordan vi selv agerer, end hvad “branchen” eller konkurrenterne foretager sig.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Hovedmålet er uændret. At omgive mig med kollegaer som synes, det er sjovt, udviklende og givende at gå på arbejde. Dog gerne endnu flere af dem end i 2016. Herudover arbejder vi hårdt på at integrere enhederne i Creuna endnu bedre, end det er tilfældet i dag.