Erfaring
Sanna begyndte sin karriere med 10 år i Procter & Gamble, hvor hun sluttede af i en stilling som European Marketing Manager. Herefter bestred hun topposter i først Synoptik og herefter Reckitt Benckiser Scandinavia. Siden 2008 har hun være fuldtids bestyrelsesmedlem og sidder i dag i 13 bestyrelser for både danske og internationale virksomheder. Herunder bl.a. BoConcept A/S, SAS & BabySam.
Motivation
Sanna Suvanto-Harsaae er en kommercielt tænkende marketer, som i kraft af sit virke som fuldtidsbestyrelsesmedlem repræsenterer marketing på C-level i diverse bestyrelser. Hun har erfaring med både danske og internationale virksomheder inden for særligt FMCG, fødevarer, retail og B2B orienterede virksomheder, hvilket understreger, at hendes marketingfaglighed favner bredt. Ud af de 13 bestyrelsesposter hun besidder, er hun bestyrelsesformand i de syv. Sanna er i marketingforstand en magtfuld dame, og hun blev bl.a. kåret som den tredje mest betydningsfulde erhvervskvinde i Finland i 2016. Sanna er en marketer på højeste niveau, som igen i år hører til blandt årets profiler.