Erfaring

Sebastians karriere begyndte i 1995 hos Harman International som SAP Consultant. Senere skiftede han til et job som Management Consultant hos E&Y og efterfølgende Strategic Consultant hos CSC. I 2002 grundlagde han Vertic, som han i dag driver fra New York.

Motivation

Sebastian Vedsted Jespersen er en fremtrædende innovatør og digital business strateg. Han er stifter af det digitale bureau Vertic og har taget det hele vejen fra start-up til i dag, godt 15 år efter, at opleve international succes med kunder, der tæller blandt andet Microsoft, SAP, Vestas, GE, Novo Nordisk, Siemens og GSK. Sebastian er en sand digital ekspert med visioner for faget og har for nylig lanceret en ny bog om marketing i den digitale fremtid skrevet i samarbejde med marketinglegenden Stan Rapp. Alt i alt er Sebastian med sin forståelse for den digitale agenda, og sine rådgivningskompetencer inden for en kompleks digital og foranderlig marketingverden en af årets The M List profiler.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

At arbejde digitalt strategisk med en række af verdens førende brands.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Udfordringen ved at skaffe relevant arbejdskraft.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

At forblive relevant.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Dialogen med mennesker, social media og kunder med en stærk faglig holdning til det digitale område.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

Der er for lidt forretningsmæssige forståelse og for mange dommedagsprofetier.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

Udvikle vores relation til vores nøglekunder.