Erfaring
I 2001 startede Signe som Management Consultant hos The Boston Consulting Group, hvorefter hun kom til Finansministeriet som Head of Section. Siden har hun været Strategy & Business Development Manager for Egmont og CFO hos Sony PlayStation i Norden. I 2013 blev Signe ansat ved Coop som forretningsudviklingschef. Snart efter fik Signe ansvaret for onlineplatformen Coop.dk. I september 2016 rykkede Signe videre fra Coop og er i dag kommerciel direktør for Unisport.
Motivation
Signe Trock Hilstrøm har fra 2013-2016 spillet en afgørende rolle for Coop’s digitale transformation. Det har medført en redefineret forretningsmodel, en ambitiøs online salgsstrategi og en ny og højere standard for online varehuset. Coop høstede i 2015 stor ros for udviklingen af deres e-handelsplatform, en succes som Signe tog som motivation for at ramme forbrugeren og skabe øget kendskab i 2016. Det lykkedes, da Coop i e-handelsprisen landede på top-5 i Brugerenes Favorit 2016. Signe havde altså flotte resultater med sig, da hun i september 2016 skiftede fra Coop til stillingen som kommerciel direktør for Unisport. I denne rolle skal Signe ligeledes være med til at skabe den foretrukne onlineforhandler for fodboldudstyr og medieplatform for fodboldrelateret indhold. Signe Trock Hilstrøm er også i år en The M List profil.