Erfaring
Simon begyndte sin karriere i 2000 med en stilling som Business Development Manager i NASDAQ QMX. I 2004 skiftede han til Danske Bank, hvor han har siddet i flere lederstillinger og fra 2013-2015 var Global Head of Marketing, Personal Banking. I august 2016 fik han jobbet som marketingdirektør for Alm. Brand.
Motivation
Simon Steen-Petersen var sidste år med på The M List som marketingdirektør for Danske Bank, hvor han havde gode resultater med udvikling af digitale løsninger og datadrevet 1:1 kommunikation. I løbet af 2016 er han skiftet til Alm. Brand, hvor han som marketingdirektør igen er ved at udvikle en finansiel virksomheds marketingindsatser i en mere dialogorienteret profitabel retning, med fokus på både CRM og data. Igen i år er Simon på The M List, da hans faglige kompetencer inden for feltet er helt unikke. Det bliver spændende at følge Simon og hans mål om, at skabe en mere tydelig position for Alm. Brand, sammen med den bedst mulige personlige service og interaktion for bankens kunder på tværs af kanaler.