Erfaring

Stephanie er i dag Global Marketing Director Core Beer hos Carlsberg Group. Vejen hertil startede hos Tchibo Frisch-Roest-Kaffee i 1999, hvor hun var Senior Brand Manager. Derefter kom hun til The Coca-Cola Company, Ferrero og Royal Unibrew frem til april 2016.

Motivation

Stephanie Illgner har gjort karriere hos nogle af de mest interessante og største FMCG orienterede virksomheder herhjemme. Hendes succes kan i høj grad tilskrives hendes indsigtsdrevne kommercielle tilgang til marketingfaget og hendes personlige handlekraftighed, der bl.a. har gjort, at hun har leveret bemærkelsesværdige resultater for Royal Unibrew i de seneste år. Dette er ikke gået ubemærket hen hos konkurrenterne, hvilket har sikret Stephanie nye udfordringer hos Carlsberg Group, hvor hun i 2016 er startet som Global Marketing Director. En anerkendelse, som The M List ikke vil lade gå ubemærket hen, og 2017 bliver igen et år, hvor vi skal holde godt øje med Stephanie.

HVAD ER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SUCCES I 2016?

Som nystartet i en nyprettet stilling i virksomheden er min største succes, at jeg er godt i gang med, at bygge et globalt netværk og best-practice imellem vore største lokale brands op.

HVAD HAR VÆRET DIN STØRSTE PROFESSIONELLE SKUFFELSE I 2016?

Jeg kan ikke rigtig pege på noget. 2016 har indtil videre været et år med mange nye og spændende udfordringer.

HVAD ER DIN STØRSTE MARKETINGMÆSSIGE UDFORDRING I 2017?

Min største opgave i 2017 er at styrke vore brands i forskellige markeder i hensyn til deres positionering, og at hjælpe med at skabe brands som “står for noget”.

HVOR FINDER DU DIN FAGLIGE INSPIRATION?

Jeg får min inspiration fra mange forskellige sider, for eksempel fra mit netværk og netværksmøder men også når jeg rejser og taler med kollegaer fra forskellige markeder, forbrugere og folk jeg møder undervejs.

HVIS DU SKULLE GIVE BRANCHEN EN FAGLIG OPSANG HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?

1) Vær altid nysgerrig og åben. 2) Omgiv dig med mennesker som er forskellige fra dig og også dygtigere på nogle områder. 3) Tal så meget som muligt med dine forbrugere og kunder som kilde til indsigter og ideer. 4) Skab brands som “står for noget”.

HVIS 2017 SKAL VÆRE EN SUCCES FOR DIG, HVAD SKAL DU SÅ OPNÅ?

At etablerer et effektivt og produktivt netværk mellem vore lokale brands og at implementere “best practice” mellem markederne.