Erfaring
Thomas karriere begyndte i 2003 som kommunikationsrådgiver hos Nordisk Kommunikation. I 2008 fik han et job i Danske Bank, hvor han blandt andet har været Head of Social Media, Online & PR. I 2013 skiftede han til stillingen som Head of Digital hos Arla Foods.
Motivation
Thomas Heilskov har grebet en helt central udfordring med jobbet som Global Head of Digital hos Arla. Han har de seneste år igangsat og udviklet Arla organisationen hen mod strømlinede digitale løsninger i både marketing og kundeoplevelser, for at kunne imødekomme en stadig mere digital forbruger. Det er en stor udfordring hos en global organisation som Arla, der som så mange andre virksomheder selvfølgelig ikke er født digital. Thomas er en digital forandringsagent, der med gode resultater viser retningen for både kunder og kollegaer, og han skal derfor have en plads på årets The M List for hans lederevner, høje digitale faglighed og flotte resultater hos Arla.