Erfaring
Thomas startede sin karriere i 1990 som Creative Director i Grey Aarhus. Seks år senere rykkede han til København i en stilling som Art Director og derefter Creative Director i samme bureau. Thomas hoppede derefter til DDB og kom i 1999 til & Co. / The North Alliance, hvor han i dag er medejer og kreativ direktør.
Motivation
Thomas tilhører den kreative elite i den danske kommunikations- og reklamebranche. Thomas er gennem & Co. en af grundlæggerne af The North Alliance. Det er netop Thomas’ særlige kreative talent for at transformere forretningsplaner og komplekse udfordringer til kreative strategier og prisvindende koncepter, der kendetegner hans profil. Blandt mange andre anerkendelser har disse evner bl.a. medvirket ti, at & Co. har vundet prisen som “Årets Bureau” flere gange og har desuden skabt nogle af de største internationale succeser og anerkendelser for kreativt arbejde herhjemme som f.eks. “The DNA Journey” for momondo eller “Made from Cool” med Christopher Walken for Jack & Jones. Thomas er med til at sætte overliggeren højt i den danske reklamebranche og er en selvskreven profil på The M List 2017.